- 12:28:00Maria Hartung
- 12:33:20Malou Deleuran
- 10:09:00Niels Leist
- 11:29:13Nicolas Fredriksen
- 11:45:00Morten Spangsbjerg
- 11:46:35Jacob Elkjær
- 11:53:51Christoffer Wiedemann
- 11:56:29Jacob Elkjær
- 16:01:01Jacob Elkjær
Ironman Nice - Idyllisk, Festligt & Hårdt!
Den franske riviera, eller rettere sagt Côte d’Azur, har siden 2005 dannet en smuk ramme om Ironman Frankrig med sine skønne, solrige omgivelser ved det azurblå Middelhav. Netop sceneriet gør Ironman Frankrig i Nice til noget ganske særligt og et af de mest spektakulære Ironman-stævner med ca. 2.500 deltagere og op mod 80.000 tilskuere hvert år.
Ironman Nice resultater
Har du gennemført Ironman Nice? På TriathlonHeroes kan du offentliggøre dine resultater fra Ironman Nice og dele dine erfaringer med fremtidige langdistance triatleter - Bliv triatlet på TriathlonHeroes og gør dine resultater synlige for din omverden!
Svømning i middelhavet
Svømmedistancen bliver tilbagelagt i Middelhavet, hvor den 3,8 kilometer lange distance består af to omgange af henholdsvis 2.400 m og 1.400 m. Deltagerne skal derfor ganske kort op på land ca. 20 m før afslutningen på den første omgang. Svømmestarten sker fra land hvorfra triatleterne styrter ud i havet samtidig. Det er et imponerende syn og tilskuerne har første parket, da de har frit udsyn fra boardwalken lige bag triatleterne.
Middelhavet er meget salt, hvilket giver god opdrift. Sigtbarheden er imidlertid begrænset og med 2500 atleter omkring dig ser du nærmest kun ben og arme. Dramatisk, sjovt og lidt skræmmende herligt.
Cykling gennem 13 postkort
Cykeldistancen på 180 km er til gengæld én lang rute og foregår i Nices bagland. Her udgør bjergene en særlig smuk kulisse, men samtidig er de djævelske bjerge formentlig en af de største udfordringer, som Ironman-stævnerne byder triatleterne. Lidt forenklet består ruten af tre dele: Én del med stigning på ca. 1.800 højdemeter, én del med nedkørsel og den sidste del bringer deltagerne tilbage mod transitionszonen på Promenade des Anglais, så cykelruten er bestemt ikke for de frygtsomme. Selvom du kæmper dine kampe på cykelruten vil du ikke undgå, at lægge mærke til de mange smukke middelalderlige bjergbyer som byder dig velkommen med tiljublende borgere. Hvis du vil deltage i Nice, kan det anbefales at du rejser dertil nogle dage i forvejen og besigtiger cykelruten og ikke mindst nyder det, at være turist i én eller flere af disse 13 skønne postkort byer.
Lej en bil og tjek cykelrutens mange udfordringer og oplev gæstfriheden i Nices smukke bagland.
Marathon med et entusiastisk publikum i ryggen
Marathonet bringer deltagerne ned til vandet igen, og den flade rute består af fire omgange på Promenade des Anglais. Det er også på promenaden, at Ironman Frankrig har sin imponerende afslutning i pomp og pragt med fyrværkeri og enorme mængder af tilskuere. På Marathonet sidder den hårde cykelrute langt nede i benene og du vil sikkert også mærke varmen. Temperaturer på 30-34 grader i skyggen er slet ikke usædvanligt for årstiden. Det der imidlertid varmer mest er tilskuerne. Du opdager hurtigt, at du er løbet ind i en sand folkefest med entusiastiske tilskuere og det skal nok bære dig frem.
Kort om Ironman Frankrig
Ironman-stævnet afholdes hvert år i juni i Nice.
Pladser til the Ford Ironman World Championship på Hawaii 50.
Cut off er 2.15 timer på svømningen, svømning/cykling 10.45 timer på svømning/cykling, og 16 timer på Svømning/cykling/løb 16.
Triatleterne om Ironman Nice

Har du ikke allerede lavet Nice, eller har meldt dig til, så gør det nu!







Festen startede 7 dage før smerten
Vi var 13 godt sammensvejsede og håbefulde triatleter afsted og allerede 7 dage før svømmestarten mødtes vi i Nice. Vi havde på forhånd fordelt os på to centrale hoteller og fikset lejebiler, som vi benyttede til at besigtige cykelruten. En cykelrute på 1900 højdemeter i 20-34 graders varme kræver sine forberedelser, og det var derfor fedt, at have et helt ocean af tid til, at teste cykelrutens mest udfordrerende partier. I dagene op til konkurrencen fik vi også oplevet Nices fantastiske bagland, der er krydret med fantastiske landsbyer, der også kan præsentere de herligste tallerkener med madoplevelser. I det hele taget blev dagene forud for konkurrencen brugt til afslapning, loading af kulhydrater og lidt kød.
Restauranter og 700 gram oksekød
Jeg er ikke ubetinget fan af restauranterne i Nice. Der er mange af dem og man kan hurtigt gå fejl af de gode oplevelser. Det centrale Nice er en turistfælde og den klapper hurtigt. Mine bedste madoplevelser var, set under et, i Nices bagland. Dog lige bortset fra vores første aften hvor vi havde samlet os på en lidt træt restaurant i den gamle del af byen. Jeg husker desværre ikke restaurantens navn, men det er den restaurant hvor jeg bestilte en fortryllende 340 gram steak til forret og en magisk 360 gram steak til hovedret. Desserten var også også eventyrlig og i kæmpe mængder - Generelt er restaurantpriserne billige i Nice, men maden er ikke fra det store franske lækre køkken!
Vi boede på Hotel, Citea Nice Magnan
Genialt var det derfor, at vi havde indlogeret os på Hotel, Citea Nice Magnan, der kun ligger 300 meter fra havet og 800 meter fra startområdet. Ikke at hotellet har mange stjerner og er dyrt. Tværtimod. Men fordi hotellet har Studio-lejligheder med eget køkken. Kokkerering af pasta og havregrød var derfor muligt og man var derfor ikke slave af hele tiden, at skulle finde de rigtige madkilder blandt alle fælderne i Nice. Jeg kan derfor klart anbefale hotellet - 600 kr /døgn, centralt, roligt, rent og med eget køkken!
Selve konkurrencen og distancerne
Super gennemført konkurrence med professionelle officials der vidste hvordan de skulle håndtere både atleter, trafik og publikum. Hele centrum og marathon-distancen var en stor fest med DJ´s, drikkestationer og kun to toaletter i 34 grader i skyggen. Cykelruten er ekstrem med sine 1900 højdemeter og nedkørsler i hårnålesving. Der er ikke mange kræfter i benene når du lægger ud på løbet. Ikke desto mindre var svømmestarten dramatisk. Fællesstart med 2700 meget ivrige badegæster gør, at oplevelsen i vandet kan minde lidt om en kødfyldt tsunami, der vælter over vandet og oversvømmer det. Jeg fik både ben, kroppe og arme over mig og kun af og til mærkede jeg vandet. Alt i alt vil jeg betegne Ironman Nice som en herlig, men hård prøvelse. Ufordringerne vil jeg sige ligger i cykelruten, varmen under marathonet og i alle disse medmennesker i vandet.