Gennemført på 12:18:39

Kalmar langdistance Triathlon, Svenske Mesterskaber 2006

56°39'57.39"N, 16°22'20.45"Ø - 06:59:00 JEG ER KLAR! OpenWater masken sidder som den skal, Svømmehætten sidder OK, ørepropper OK, våddragten sidder som den skal, vaceline i nakken OK, vandet smager som det skal - JEG ER KLAR!

Kulminationen på et og et halvt års træning og mental forberedelse til min første langdistance Triathlon er så tæt ved nu at jeg har en følelse af ikke at kunne være i min egen krop af spænding.

Jeg er i Kalmar og har lige checket ind på Kalmar Stadshotel som er det officielle hotel for eventet. Det er også her man registrerer sig, får nummer osv. Cyklen er på værelset og efterset for gud ved hvilken gang. Alt er som det skal være.

Min coach, massør og de venner som heldigvis er taget med, er checket ind på samme hotel som min familie og jeg - vi skal ud at spise middag nu efter Pre-Race briefing på rådhuset i Kalmar - klar enkle budskaber fra det svenske triforbund - ikke til at misforstå, det er alvor ganske snart.

06:59:15 - kan ikke høre noget - kun mærke gåsehuden indenunder min S1 begynderdragt som snart ikke længere kun er varm af spænding men også sved og urin - JEG ER KLAR!

Middag - tror vi er 15 mennesker i min gruppe, fantastisk med alle disse dejlige mennesker omkring mig, vi gør det her sammen, måske det er mit projekt, men det er sammen med alle de mennesker som jeg sidder og griner og hygger mig med lige nu - vi gør det sammen - ikke kun mig......

Massage på værelset - Niels er fantastisk, Birgitte taler til mig mens jeg døser, hun forsikre mig om at det er det her jeg vil det er det her jeg har trænet op til - 1:30:00 svømning hvis det går godt, 6:00:00 cykling hvis jeg holder mig til planen, 4:30:00 løb hvis jeg gør som vi har aftalt, skift bliver som de bliver bare det følels godt! - JEG ER KLAR!

06:59:30 - kan se Amalie og min mor - de vinker, jeg tror jeg smiler men er ikke sikker, kan se Birgitte - godt hun er her! - JEG ER KLAR!

Sover fantastisk fra kl 2000 til kl 0400 - vågner af mig selv, klar til morgenmad i mad salen på Kalmar Stadshotel som holder åben tidligt for os deltagere. Havregrød og kaffe - ikke andet en det som jeg plejer. Op på værelset barbering af kroppen så plaster kan sidde fast, tøjet på, blanding af dunke til svømning, cykel og T1 + T2. Birgitte kommer og hjælper med at lave dunke - vi taler ikke så meget, faktisk slet ikke - JEG ER KLAR!

Går mod svømmestart - jeg har min cykel og en drikkedunk med energi som jeg forsøger at få ned - synes ikke at jeg har lyst til mere energi lige nu, men ved at jeg får brug for det - prøver. Cykel check ind - alt ok, finder min plads, placerer hjelm, handsker, osv på stolen ved min cykel. Ligger håndklædet ud på græsset og placerer mine ting på den måde som jeg har indøvet - JEG ER KLAR!

06:59:45 - kan hører igen, triathleterne omkring mig klapper, mine briller dugger nu, kan mærke at jeg er så rørt over det hele at årsagen til dug i mine briller er tårer - hvad fanden sker der? - ER JEG KLAR!?

Alt ligger som det skal - klar til T1 og T2 - går ned til svømmestart for at blive mærket på kroppen, de kan ikke lide at man har solcreme på, synd for det har jeg altså - det går - de er søde nok, de ved måske hvordan vi har det! Begynder på montering af våddragt, synes at den strammer mere end normalt - måske jeg har drukket lige meget nok - det går.

Birgitte har fundet mig vi taler kort, hun smiler, du er klar Jacob - du er klar! hold dig til planen og husk vores tegn - Niels er ude på cykelruten hvor vi har aftalt - jeg er i mål området, vi holder kontakt over mobilerne - husk vores tegn!

07:00:00 - skudet! START! - gud er det nu, jeg kan mærke at jeg smiler, vandet rammer mine fødder, ørene er overdøvede af lyden af svømmere som løber i vandet og tager de første tag - lige som jeg gør - JEG ER KLAR!

Gennemført på 09:51:00

MIN FØRSTE IRONMAN

Klokken er 04.50 og uret ringer. Det er tid til at loade de sidste kulhydrater i hotellets morgenbuffet. En spisesal fyldt med triathleter der sidder og skovler kæmpe portioner morgenmad i gabet. Jeg gør det samme. Stor portion müsli, 3 skiver hvidt brød, et stort glas mælk og en vitaminpille. Tilbage på værelset gør jeg mig klar, på med tri-dragten fra Fusion, den sidder perfekt. Sommerfuglene begynder så småt at melde deres ankomst i maven. Har jeg trænet nok, har jeg trænet rigtigt, hvad hvis noget går galt, tankerne flyver gennem hovedet. Der er 1.30 til start. Jeg tager tasken og min Argon 18 og går mod skiftezonen.

Jeg følges med Coach, han er overbevist om det kommer til at gå godt. Hans gode humør smitter af på mig, jeg kan ikke vente med at komme i gang. Nede ved tjeck-in summer det hele. Man kan tydeligt mærke energien og koncentrationen fra alle de andre athleter. Jeg finder min plads i skiftezonen og gør mine ting klar. På med våddragten og ned til startområdet. Jeg går ned og mærker vandet, hilser på nogle af de andre. Det er tydeligt at jeg ikke er den eneste der er nervøs for det der skal til at ske.

Fuld af selvtillid går jeg imod alle de råd jeg har fået, om ikke at starte i front af svømmefeltet. Jeg starter i 3. række fra startstregen, der står man meget tæt! Starten går, et inferno af arme og ben eksplodere i hovedet på mig, mirakuløst bliver jeg ikke slået eller sparket. Overalt er der arme og ben og jeg føler mig fanget i en blender fyldt med arme og ben tilsat en smule saltvand. Jeg finder hurtigt min rytme og et par hurtige ben at ligge bag. Første runde af svømningen forløber perfekt, jeg får kun slået briller lidt skæve lige inden vi skal op på stranden, så de sidste 100m svømmer jeg med vand i brillerne. Anden runde er om muligt mere kaotisk. Jeg ligger i en gruppe hvor alle svømmer lige hurtigt og der bliver ikke givet ved dørene. Brillerne bliver slået helt af og jeg må stoppe for at sætte dem på igen.

Jeg kommer op af vandet efter 1.11.48.
Ned i skiftezonen. Alt forløber perfekt og jeg skifter på 2min. Jeg kommer på cyklen og jeg finder lynhurtigt min rytme. Jeg overhæler hele tiden og jeg ligger nærmest ude på midten af vejen for ikke at drafte hele tiden. Ved vendepunktet er jeg nr. 57.

Så kommer regnen. Det jeg frygtede allermest. Jeg har ikke taget mine løse ærmer på, så jeg frygter at det nu bliver en kold tur, der er stadig 110 km tilbage. Men det er en lun sommer regn så det betyder ikke det store. Jeg begynder at se de første punkteringer og jeg krydser fingre for at det ikke sker for mig. I væskedepoterne drikker jeg kun cola. Det fungere perfekt og maven har det godt. Jeg for inhaleret et par energibars og føler på intet tidspunkt at jeg har disponeret forkert. På sidste omgang, sætter jeg tempoet lidt ned og oplever hvordan det føles at tisse i bukserne på en cykel med 38km/t.

Jeg kommer ind til skiftezonen efter en cykeltur på 4.48.51.
Igen et perfekt skifte på 2min.

Ude på løbet finder jeg lynhurtigt ud af hvorfor en ironman er så hård. Indtil nu har jeg haft masser af overskud, men efter bare 4km befinder jeg mig i et hav fyldt af smerte, alt i kroppen begynder at gøre ondt. Jeg løber første runde med den førende kvinde men hende må jeg slippe…satans!

Mit tempo falder markant på anden runde af løbet, benene kan bare ikke bevæge sig hurtigere, og jeg begynder at frygte for resten af turen. Igennem hele løbet har jeg besluttet mig for at gå igennem alle væskedepoter. Det fungerer faktisk meget godt, men på den sidste runde af løbet bliver jeg nød til at gå lidt ud af væskedepoterne, simpelthen for at nå at få min væske og energi, jeg fuldstændig brændt ud og kører seriøst på pumperne.

På de sidste 7km er der ikke mere i benene tempoet kan ikke blive højere, men jeg kan se på mit ur at jeg kommer under 10 timer næsten uanset hvor langsomt jeg løber. Det giver lige det sidste overskud og jeg beslutter mig for at løbe igennem de sidste 2 væskedepoter. 2km før mål kommer krampen i hele højre ben og den vil ikke forsvinde. Jeg bliver nød til at stoppe og strække ud. Jeg sætter i løb igen og klare mig i mål. Løbet bliver klaret i 3.46.34 lidt langsommere end forventet. Men da jeg er en notorisk dårlig løber er jeg egentlig meget godt tilfreds.

Jeg kommer i mål i tiden 9.51.11 meget træt og meget glad!
Min første ironman er gennemført! Jeg nåede mit mål som var under 10timer hvilket er super tilfredsstillende. Efter 1 år med seriøs træning er det bare den fedeste følelse at krydse stregen.

Hvad så nu? Jeg skal helt sikkert prøve igen. Et af de store løb i Europa eller USA. Der er dog nogle ting der skal forbedres kraftigt. Svømningen skal ned på omkring 1 time og løbet SKAL bare være bedre - Næste gang er målet under 9.30.