Debat om Challenge Copenhagen
48 triatleter har angivet Challenge Copenhagen som fremtidig konkurrence - mød dem på debatten.
Top 10 kvinder
  1. 10:24:27Lillan Sindahl Glümer
  2. 10:31:54Tasja Stenum
  3. 11:23:55Annemette Valant
  4. 11:41:44Mette Groth
  5. 11:52:12Sabrina jackline Siff Nicolai
  6. 11:59:00Emma Laudrup
  7. 12:12:45Marianne Sunddal
  8. 12:41:00Maria Schleimann
  9. 12:56:00Lærke Rau
  10. 13:32:18Anni Bech
Top 10 mænd
  1. 09:26:19Morten Richardt
  2. 09:35:20Lars Dyrholm Hansen
  3. 09:46:17Theis Heitmann
  4. 09:56:49Klaus Hallø
  5. 09:59:27Carsten Kraghede
  6. 10:01:01Antonio Hernandez
  7. 10:05:15Morten Hastrup
  8. 10:06:08Lars Brix
  9. 10:27:35Morten Spangsbjerg
  10. 10:29:52Lars Brix

Challenge Copenhagen - Verdens hurtigste Ironman?


Sensommeren 2010 blev København den første hovedstad, der nogensinde lagde gader og strand til en klassisk Ironman-dyst med distancerne 3,8 km svømning, 180 km cykling og et afsluttende marathon. Op mod 120.000 tilskuere støttede 1700 triatleters jernhårde rejse gennem disciplinerne .

Challenge Copenhagen har skabt rammerne for et hårdt, men relativt hurtigt stævne i smukke storby-kulisser. Beliggenheden og valget af ruter har ligeledes skabt betingelserne for en publikumsvenlig og folkelig sportsbegivenhed.

Har du gennemført Challenge Copenhagen? Så bliv triatlet på TriathlonHeroes! Del dine erfaringer med fremtidens triatleter og gør din præstation synlig for din omverden!

3,8 kilometer i Amager Strandpark

Svømmedistancen foregår i lagunen på Amager Strandpark, der ligger ca. fire kilometer fra Københavns centrum. Triatleterne skal svømme en bane, og Challenge Copenhagen bliver skudt i gang i startgrupper á 400 personer. Det er en noget utraditionel afvikling, men lagunens smalle farvande gør, at fællesstart bliver lidt vel trangt. Startgrupperne inddeles efter triatleternes forventede svømmetider. Svømmestart i Amager StrandparkStrandparkens rolige vande og den mindre trængsel forventes, at danne et godt udgangspunkt for hurtige svømmetider. Vandtemperaturen forventes at være mellem 20 og 24 grader, og våddragter er tilladt. Samtidig danner de tre broer, der krydser lagunen, perfekte vilkår triatleternes navigation og godt udsyn for tiljublende tilskuere.

180 kilometer i to sløjfer nord på

Ruten tager atleterne fra Amager igennem centrum af København og videre ud i de smukke nord-sjællandske omgivelser. Ruten cykles to gange og vil bringe triatleterne nordover langs strandvejen til Humlebæk hvor kursen sættes mod Fredensborg og syd-over gennem Birkerød og tilbage til København. Ruten er flad og hurtig med enkelte rullende bakker. Højeste punkt på cykelruten er 72 m.o.h. 

Marathon langs Lange Linje

Marathonet finder sted ved havnefronten i København, og ruten er 14 km og skal løbes tre gange. Challenge Copenhagen har mål og fest ved ChristiansborgRuten fører bl.a. triatleterne forbi mange af Københavns historiske og berømte attraktioner som fx Den Lille Havfrue, Amalienborg og Nyhavn. Strækningen er flad og underlaget består af enten asfalt eller fliser, der giver godt afsæt for gode løbetider. Arrangørerne lover samtidig, at alle kantsten og ujævnheder vil være udjævnet. Opløbet finder sted foran Christiansborg Slotsplads, hvor musik og den historiske kulisse vil skabe en fantastisk atmosfære.
Læs mere på challengecopenhagen.com

Om Challenge Copenhagen

Challenge Copenhagen er det seneste skud på stammen af internationale langdistance triathlon stævner, der organiseres af The Challenge Series. The Challenge Series organiserer også konkurrencer i lande som Østrig, Tyskland og New Zealand m.fl. Til forskel fra de måske mere kendte Ironman konkurrencer giver placeringer i The Challenge Series, ikke kvalificeringer til det årlige VM i Ironman på Hawaii. Challenge Copenhagen har som målsætning, at blive en årligt tilbagevendende international sportsbegivenhed i København.

Triatleterne om Challenge Copenhagen

Morten Richardt om Challenge Copenhagen 2010:
Gennemført på 09:26:19

I min første konkurrence, havde jeg fokus på at få et godt flow og disponere mine kræfter rigtigt. Tog det stille og roligt den 1 km på svømningen, da jeg andre gange har fået lidt mælkesyre i starterne. På cyklen lod jeg pulsen falde de første 20 km før jeg begyndt at træde igennem. På løbet lagde jeg konservativt ud og holdt et relativt stabilt niveau hele vejen.

Af andre råd: Kør dit eget race, lad dig motivere af noget positivt - fx at du har trænet hårdt og du skal nyde konkurrencen og endelig - giv lidt tilbage til de frivillige og alle tilskuerne, fx i form af high fives og thumbs up - det giver også energi til dig selv.
Bedøm beskrivelse
Lars Dyrholm Hansen om Challenge Copenhagen 2010:
Gennemført på 09:35:20
Min debut på IM-distancen.
Svømningen var ret udramatisk, hvilket selvfølgelig var til stor lettelse. Jeg var dog klar til at tage kampen, og startede i en spurt. Nåede omkring første bøje blandt de forreste 10, men derfra var det hårdt arbejde, og jeg kæmpede noget for at holde fart.
Det var våde veje fra start på cyklingen, hvilket dog ikke var så dramatisk endda. Til stor glæde undgik jeg punkteringer, og kunne komme igennem de 180km uden større kraftanstrengelser. Havde taget en del lange ture under træning, så var rimelig godt forberedt til cyklingen, og det var måske derfor, at jeg havde min bedste dag nogensinde på cyklen.
Løbet er der ikke så meget at sige om, for jeg løb det meste af vejen med lukkede øjne.. Havde hørt at man har uendelig svært ved at komme ordentiig i gang igen, når man først har været nede og gå, og derfor holdt jeg mig igang alle 3,5 timer. Løbet var på forhånd den mest ukendte faktor for mig, især pga en historik med overbelastningsskader, men havde dog et overskud og desuden var farten ikke så slem ved bentøjet.
Kunne tilsidst løbe over målstregen i en kæmpe rus af glæde, omend jeg krampede helt sammen få hundrede meter fra målstregen og havde nær måtte gå i mål.
Bedøm beskrivelse
Theis Heitmann om Challenge Copenhagen 2010:
Gennemført på 10:40:00
Taget i betragtning, at det var min første triathlon (endsige Ironman) og min træningsindsats var begrænset til 2-3 gange per uge, havde jeg et super løb, der langt oversteg mine forventninger. Løber var ned til mindste detalje perfekt arrangeret, hvilket gjorde sit til, at jeg fik en positiv oplevelse for livet.

Jeg har derfor besluttet mig for at stille op igen i 2011 med håbet om, at jeg til sin tid vil være i bedre form, samt at jeg kan drage nytte af mine erfaringer fra 2010, for derved at kunne forbedre min tid og måske endda få en endnu større oplevelse end sidste år...
Bedøm beskrivelse
Jesper Fog om Challenge Copenhagen 2010:
Gennemført på 10:55:19
Challenge Copenhagen var min første Ironman, et super arrangement og en super oplevelse.

Jeg havde dog tidlig krise på svømning, da jeg havde fået kørt min saltbalance for højt op, hvilket betød at jeg fik opkast når jeg fik slag i munden. Så jeg måtte svømme bryst hele vejen, men hoved over vand.
Cyklen ingen problemer, men min gamle alu-racer blegnede lidt ved siden af alle de hyper-carbon-fart-djævle, som den stod iblandt, tilgengæld var min alu-racer nem at finde!
Løbet gik fantastisk, og jeg havde ikke en eneste krise undevejs. Tværtimod blev mine ben bedre og bedre, og mine bedste runder var på de sidste 5km, hvor jeg "lukkede op".
Jeg ræg dog helt i hegnet dagen efter, med den vildeste maveonde, som var resultatet af mit møde med overskydende kloakvand, der var skyllet ud i Øresund efter det vilde regnvejr dagen før løbet.
Jeg var nede at vende på 64kg, efter at have vejret 67kg ved løbsstart, og 72 da jeg startede træningen.
Bedøm beskrivelse
Michael Jensen om Challenge Copenhagen 2011:
Gennemført på 12:28:33
Boede på det officielle Challenge Hotel Bella Sky - ellers udmærket - men på konkurrencedagen hvor alle atleter kom trætte hjem - hovedparten efter kl 21.00 - var køkkenet lukket , - meget dårlig service/ planlægning.
Til gengæld kan jeg varmt anbefale den berømte Rio Bravo restaurant tæt på Tivoli ( berømt pga der blev indgået politisk forlig...søg selv på Google...) Fuld menukort efter kl 23.00 og meget rustikke lokaler og velsmagende mad ;-)
Bedøm beskrivelse
Theis Heitmann om Challenge Copenhagen 2011:
Gennemført på 09:46:17
Forventningens glæde var stor, da den 14. august (dagen for Challenge Copenhagen 2011) oprandt. Dette var dagen være min anden tri-/Iron-distance konkurrence og målet var klart: jeg skulle forsøge at komme under 10 timer.

I forhold til 2010 havde jeg ændret på følgende punkter: jeg var blevet kyndigt coachet af Aleksandar Markovic, hvilket betød at jeg generelt havde forkortet mine træningspas men gjort dem mere intensive. Havde endvidere prioriteret cykelpassene langt højere, havde droslet lidt ned på løbetræningen, mens svømmetræningen havde ligget på et minimum. Træningstimerne var på samme niveau som i 2010 med 5-7 timer per uge frem til ultimo juni og derefter 8-11 timer frem mod race day.

Den ændrede træning, erfaringen fra 2010 samt en god løbs-strategi gjorde, at jeg i alle tre dicipliner levede op til mine mest positive forventinger, og kom igennem på 9.46, hvilket jeg ikke troede muligt inden løbet.

Challenge Copenhagen er et super race, som jeg kun kan anbefale på det varmeste - organisationen af løbet er i top, og den spektakulære rute gør oplevelsen sublim.

Jeg har således fået mod på endnu mere "Tri", og stiller således op i Ironman Regensburg i juni 2012 i håbet om at få endnu en stor oplevelse...og hvis alt klapper på dagen, så kunne der være et Hawaii-Kona slot i sigte... 
Bedøm beskrivelse
Emma Laudrup om Challenge Copenhagen 2010:
Gennemført på 11:59:00

15.8.2010 Vækkeuret ringer kl. 4.15 – det er holdt op med at regne. Spiser toast brød med nutella og drikker sportsdrik til. Hopper i fusionsdragten og gør mig hurtigt klar. Jeg er ikke nervøs, glæder mig bare rigtig meget - i dag bliver jeg en Ironman :-)

 

Vi kører ud til Amager i god tid da vi ikke ved om der er trafik kaos – ingen problemer ! Vi går det sidste stykke, som så mange andre – jeg er spændt på at se om vores tøj poser og cykler er ok efter det sindssyge regnvejr aftenen og natten før. Vi er der kl. 5.15 bliver hurtigt tjekket ind og drøner over til cyklerne, de er ok ! tøjet er drivvådt. Efter at have vredet sokkerne tager jeg dem på, så de kan tørre bare lidt før de skal vente i posen til efter svøm.

 

Jeg får talt med en masse mennesker, får også hilst på Rolf Sørensen og Sten Tinning. Skal lige ha lidt luft i dækkene og drukket lidt, skyller en red bull agtig drik i mig. Tager våddragten på, husker at smøre mig. Kan ikke finde ”mine” piger, så finder Antonio for at sige farvel, før jeg går ned mod vandet. Jeg kender rigtig mange både indenfor og udenfor hegnet – det giver mig en stor tryghed og dejlig stemning.
Min starttid er 7:05 – lige efter eliten. Jeg står i vandkanten – vi må ikke varme op i vandet så jeg svinger bare armene lidt rundt. Får dyppet brillerne og på med dem og den pink badehætte udenpå brillerne så de ikke kan slås af. Jeg sluger en gel og giver Merete papiret (hun er tilskuer) Jeg er ikke nervøs men stolt over at stå der som deltager – Starten går, jeg løber ud i vandet – der er lidt kamp om pladserne, der er nogen der svømmer på kryds og tværs. Jeg er helt rolig – tænker ”jeg når det nok” For første gang til en konkurrence har jeg ikke super høj puls – jeg svømmer og det går fint – ligger midt i feltet til højre. Vandet er grumset og man kan ikke se bunden – jeg tænker det er nok pga uvejret og at det bare er sand. (jeg ved ikke at det er kloakvand vi svømmer i) lynhurtigt er jeg ved den fjerneste bro og på vej tilbage – jeg bliver overhalet af de hurtigste mænd i næste heat – det svømmer mig nærmest ned – som om de ejer lagunen! Ved sidste bro er der trængsel – og man skal desværre langt ned i kanalen før vending. Jeg ser til siden under broen to jeg kender (Joe og Lars som også ser mig… hvor sjovt – jeg vinker til dem) Jeg er ikke træt i armene – jeg bare svømmer og svømmer. Nu er jeg på vej mod målet, kan desværre ikke tisse – skal ikke tisse !! Man bliver hjulpet op af vandet – hvor fedt !

Jeg små løber over mod skifteteltet. Lena er der i kvindeafd. J Jeg får dragten af og ned i posen, på med de våde sokker og ærmer og sko – briller, vest – spiser en banan – og så er der brugt 8 min (hvilket jeg ikke forstår) af sted på cyklen i småregn. Der står mange og hepper og jeg bliver taknemmelig og stolt på en gang. (tænk at de er stået så tidligt op på en søndag, for at heppe på os )

Kører mod KBH – kan ikke se så godt da det regner og brillerne dugger. Mit bag-lår gør lidt ondt – jeg er bekymret og cykler lidt langsomt (tænker med rædsel på mit første maraton løb senere på dagen) På ingen tid er jeg i Hellerup, og Charlottenlund… Jeg ser Annelisa som er stoppet på cyklen, jeg råber om hun er ok (det er hun) så jeg overhaler bare… ved Vedbæk er det Annemette jeg overhaler, senere – Ditte – Marie og Irina (hun overhaler mig igen meget senere) jeg kommer ud på Kongevejen, og føler mig som en pro, da alle tilskuerne råber begejstret – jeg pisker opad bakkerne, folk klapper og råber ”girl power” – jeg overhaler en hel del (jeg er god på bakker efter Mallorca turen)

 

Gels bakke glædede jeg mig til, da jeg sku ha sandwich – jeg kører forbi depotet uden at tage noget, og sætter farten helt ned for at spotte min madpose …. men, der er ikke nogen Birgit i sigte med min

 









sandwich, og Jens Toft råber til mig, go go go, så jeg kører uden at få noget som helst ! Jeg kører videre til Lyngby gennem brosten – der er også mange folk står og hepper. Jeg pisker hurtigt over stenene som Nina har sagt jeg sku. Videre mod Hellerup op depot. Jeg skal bare sådan tisse, har sku tisse i 70 km  - så stopper ved depotet, men bliver overrasket  …. der er KØ….(virker som en dårlig drøm, eller er jeg med i skjult kamera?)  Efter nogen tids ventet, truer jeg med at ville på fortovet og tisser :-)  – så bliver det endelig min tur..(åh.. befrielse og cyklen bliver lettet for tung last) ...snupper et par bananer i stedet for sandwich og af sted igen opad Strand-vejen. Nu er det ikke så sjovt mere. Mange tilskuere er væk, ikke mange andre cyklister…. jeg ser på uret og tænker – det er det her Rasmus Henning sagde han glædede sig til, ”når kriserne kommer, skal man bare igennem dem - for at erkende at man er gjort af et særligt stof” Krisen varer omkring 1 time, jeg kommer ned gennem Kettinge, med lav fart – ud på kongevejen, har lidt krampe i læggene – stopper og strækker lidt ud (tænker jeg har masser af tid, havde bare såden et antistress gen den dag) op igen og videre, nu går det ok – opad Gels bakke hvor der er sort af mennesker - den er ikke slem, man har jo massere af fart på lige før den starter. 

 

– Jeg drøner afsted igen –har kun smerter i nakken, var lige ved at få krampe i låret da jeg rejste mig op på cyklen, så tænker det skal jeg ikke mere i dag og heligvis er jeg gennem bakkerne - videre gennem Lyngby med brosten, til Hellerup og denne gang (jubii) til højre og ind mod KBH. ”Følges” med en fyr der ikke ved hvor langt vi har igen ! - Forbi Østerport, og vupti vi er ved T2 – en dame hjælper mig med cyklen (før tidsmåtten:o) jeg ville jo gerne lige ha været registret før jeg skal tage ur af cyklen og aflevere den. Får til gengæld min pose helt automatisk – skifter hurtigt (4 min) på med Ipod – i teltet er en herlig stemning – og fedt med bænke man kan sidde på og skifte sko. Jeg møder Anders fra FDK og vi pjatter lidt. Føler det hele er lidt urealistisk – er det mig der er her, på vej til at løbe mit første maraton ever ??

 

Ud på løbet – UAK !!!! skræk og rædsel, min ben duer ikke, mine forlår er ved at krampe (baglåret har det sjovt nok fint) Jeg er jo en erfaren triathlet :-) - som ved at det altid er noget møg lige i starten, så jeg tvinger mig til at løbe og ser på uret at det er alt for hurtigt – min puls pisker op, det er blevet sol, fugtigt og rigtig varmt. Man kommer til Chr. borg ret hurtigt og får første armbånd, det virker lidt underligt, da man kun har løbet ganske kort – jeg tænker at jeg ikke allerede fortjente et armbånd! 

Ved Fisketorvet ser jeg Christel (min datter) som råber og er så sød ! Jeg stopper da jeg kan mærke en begyndende vabel i min sko og hun bliver helt stresset og skynder på mig og fortæller mig at jeg er foran planen. Jeg føler jeg har alverdens tid – jeg opgiver Ipod'en og giver hende den senere.

 

Da jeg kommer til Gefionspringvandet er der mange mennesker og de laver bølge og råber mit navn ! I min forvirring forstår jeg ikke hvordan de kender mit navn – men det står jo på startnr og bagpå min dragt - mine lår er bare noget møg, føler de hvert sekund kan finde på at gå i fuld-flors-krampe – jeg går opad alle stigninger (den helt flad løberute er ikke helt flad, det går ret meget op ved Gefionspringvandet og ned bagefter og igen senere på langelinie op...  ) jeg tvinger mig til at løbe nedad og få gratis fart – går lidt ind i mellem, men mest ved depoterne. Det er så varmt at jeg hælder vand over mig – colaen er så varm som te, dejligt med appelsin-skiver som er skåret perfekt (alle de frivillige hjælpere gør det bare så godt og de har overskud til at heppe og være søde) - mine salttabletter er opløst og væk ! jeg har to mini red bulls (købt på Mallorca med dette formål) jeg drikker dem med 1 times interval - de giver lidt energi (mega koffein boost) Jeg kommer til Gefionspringvandet igen – hvor jeg ser flere venner og bekendte, og der er nogen der råber …. ”Nu kommer Emma igen – og de laver bølge” (jeg griner og har det herligt som heltinden der snart er Ironman) og får snart armbånd nr. 2. Der er sindsygt mange mennesker på midten af ruten – mange jeg kender og mange jeg ikke kender der råber alt muligt positivt ! Brøndby Tri står lige på hjørnet (Charlotte, Louise, Lorny, Gerti mflr)  de er søde hver gang jeg løber forbi . Jeg kigger efter Annelisa fra TRI4 og flere af de andre som jeg underligt nok slet ikke får at se, men de klarede den !  Jeg kigger også efter Christel igen – som dukker op nogle gange og tager billeder (endelig kan jeg se, at hun faktisk er stolt over sin gamle mor) Jeg fokusere på depoterne, siger til mig selv – "kun gå ved depoter  og opad", men føler at jeg går og går – brostenene kan jeg heller ikke løbe på, da lårene ikke kan li dumme bevægelser. Jeg lunter af sted og lever og overlever da så mange råber på mig  – Jens Toft råber til mig ”man skal ha kramper”  Frank siger "løb korte skridt" Mette siger "ikke gå" !  - små børn vil ha at man giver den et klask på hånden  – Jeg nyder det og smiler tilbage og det giver mig overskud indvendigt (som Lena sagde) Føler mig træt, men ikke udmattet, føler mig ikke 48 år gammel, har aldrig været i bedre form. Får øje på Hanne ved sidste omgang – hun cykler over mod målet, men misser mig desværre (og jeg får ikke min chokolade præmie)

  

 

Før jeg ser mig om er jeg ved målet. Jeg er så glad og så lettet over, at det ikke var nær så slemt som forventet. Jeg er igennem uden skader, Antonio står i målet og råber super.... du klarede det lige under 12 timer – det vidste jeg slet ikke. Får min medalje om halsen og får min Finisher bluse !! (er ved at sprække af glæde)

 

 

 

 

Efter målet er der et flot arrangement med telt, borde, stole, mad og drikke (alt hvad man ku drømme om) Vi spiser lidt og snakker med andre glade Ironmen. Alle krammer hinanden selvom vi er våde af sved og stinker ! Det er bare så stort … vi smutter efter 15 min, skal ud til Christel som står lige ved udgangen med en kæmpe buket roser – hvor er det bare sødt af hende, jeg så ikke andre få blomster :-) Hun kører mig hjem så jeg kan hvile benene – skønt.

 

 

 

 

 

 

 

 

Når jeg tænker tilbage på dagen, var svømningen intet – cyklingen blandet fedt/hårdt, men jeg holdte farten nede og pulsen under 150.(gnsmnit 148) – løbet var på en måde hårdt, da min lår ikke syns om det og på en anden måde virkelig fedt (pga de mange mennesker)  – husker det som om jeg gik det meste af tiden, men det kan jeg jo ikke ha gjort med 4:35 … det føltes som 2 timer - Hele dagen 11:59 var hurtigt overstået og følelse slet ikke så lang – jeg havde en super dag og gør det altså igen.  

 

 

 

Bedøm beskrivelse
Peter Michael Bruus Madsen om Challenge Copenhagen 2010:
Gennemført på 11:27:00
Fedeste løb, utrolig godt arrangeret glæder mig bare til CC 2011 og se de små forbedringer som de har gjort sig siden sidst!!
Løbet er absolut en oplevelse og en mulighed for de som skal prøve kræfter med ironman distancen, ruten er temmelig flad og derfor en god begynder rute.

Dertil er der så mange tilskuer som virkelig hepper og føre en frem specielt på løbet!! Så fedt fedt fedt..
 
Bedøm beskrivelse
Carsten Kraghede om Challenge Copenhagen 2010:
Gennemført på 09:59:27

Jeg kan kun sige at det er den største sportslige begivenhed jeg ahr oplevet. En fantastisk stemning på alle tre dicipliner - ikke mindst på løbet.
Bedøm beskrivelse
Kurt Rasmussen om Challenge Copenhagen 2010:
Gennemført på 13:37:09
Bedøm beskrivelse
Henrik Perle Jensen om Challenge Copenhagen 2010:
Gennemført på 12:05:00
Bedøm beskrivelse
Dennis Hedegaard om Challenge Copenhagen 2010:
Gennemført på 11:14:43
Bedøm beskrivelse
Henrik Nielsen om Challenge Copenhagen 2010:
Gennemført på 11:30:08
Bedøm beskrivelse
Peter Fobian Andersen om Challenge Copenhagen 2010:
Gennemført på 11:33:48
Bedøm beskrivelse
Toke Boss om Challenge Copenhagen 2010:
Gennemført på 10:48:06
For at afprøve mine egne grænser af.
Bedøm beskrivelse
Kurt Reincke om Challenge Copenhagen 2010:
Gennemført på 11:17:38
Bedøm beskrivelse
Morten Spangsbjerg om Challenge Copenhagen 2010:
Gennemført på 10:27:35
Bedøm beskrivelse
Klaus Hallø om Challenge Copenhagen 2010:
Gennemført på 09:56:49
Bedøm beskrivelse
Nikolaj Forsberg om Challenge Copenhagen 2010:
Gennemført på 10:34:34
Bedøm beskrivelse
Kira Gall Henriksen om Challenge Copenhagen 2010:
Gennemført på 14:20:35
Bedøm beskrivelse
Lærke Rau om Challenge Copenhagen 2010:
Gennemført på 12:56:00
Bedøm beskrivelse
Annemette Valant om Challenge Copenhagen 2010:
Gennemført på 11:23:55
Bedøm beskrivelse
Nicolai Nissen om Challenge Copenhagen 2010:
Gennemført på 11:27:55
Bedøm beskrivelse
Anders Lindegaard Nielsen om Challenge Copenhagen 2010:
Gennemført på 12:12:53
Bedøm beskrivelse
Kenneth Falkenberg om Challenge Copenhagen 2010:
Gennemført på 10:33:32
Bedøm beskrivelse
jens islin om Challenge Copenhagen 2010:
Gennemført på 12:25:00
Bedøm beskrivelse
Mette Groth om Challenge Copenhagen 2010:
Gennemført på 11:41:44
Bedøm beskrivelse
kim jensen om Challenge Copenhagen 2010:
Gennemført på 11:38:53
Bedøm beskrivelse
Antonio Hernandez om Challenge Copenhagen 2010:
Gennemført på 10:01:01
Bedøm beskrivelse
Evald Rasmussen om Challenge Copenhagen 2010:
Gennemført på 12:09:07
Bedøm beskrivelse
Adam Eickhardt om Challenge Copenhagen 2010:
Gennemført på 12:15:00
Bedøm beskrivelse
Erik Steffensen om Challenge Copenhagen 2010:
Gennemført på 10:49:41
Bedøm beskrivelse
Thomas Herskind om Challenge Copenhagen 2010:
Gennemført på 12:15:23
Bedøm beskrivelse
Sabrina jackline Siff Nicolai om Challenge Copenhagen 2011:
Gennemført på 11:52:12
www.ironwoman2011.blogspot.com
Bedøm beskrivelse
Lillan Sindahl Glümer om Challenge Copenhagen 2011:
Gennemført på 10:24:27
race rapport kommer....
Bedøm beskrivelse
Ronnie Hegelund om Challenge Copenhagen 2011:
Gennemført på 11:07:21
Bedøm beskrivelse
Anni Bech om Challenge Copenhagen 2011:
Gennemført på 13:32:18
Bedøm beskrivelse
Andreas Wiking om Challenge Copenhagen 2011:
Gennemført på 10:47:00
Bedøm beskrivelse
Marianne Sunddal om Challenge Copenhagen 2011:
Gennemført på 12:12:45
Bedøm beskrivelse
Lars Brix om Challenge Copenhagen 2010:
Gennemført på 10:29:52
Bedøm beskrivelse
Lars Brix om Challenge Copenhagen 2011:
Gennemført på 10:06:08
Bedøm beskrivelse
Morten Lunow om Challenge Copenhagen 2011:
Gennemført på 12:56:48
Bedøm beskrivelse
Morten Hastrup om Challenge Copenhagen 2010:
Gennemført på 10:52:06
Bedøm beskrivelse
Morten Hastrup om Challenge Copenhagen 2011:
Gennemført på 10:05:15
Bedøm beskrivelse
Per Olesen om Challenge Copenhagen 2011:
Gennemført på 12:02:00
Bedøm beskrivelse
Maria Schleimann om Challenge Copenhagen 2011:
Gennemført på 12:41:00
Bedøm beskrivelse
Torben Andersen om Challenge Copenhagen 2011:
Gennemført på 11:13:35
Bedøm beskrivelse
Tasja Stenum om Challenge Copenhagen 2011:
Gennemført på 10:31:54
Bedøm beskrivelse
Morten Spangsbjerg om Challenge Copenhagen 2011:
Gennemført på 10:50:00
Bedøm beskrivelse