Lise Andresen. Send en mail til Lise hvis du har praktiske spørgsmål om TriathlonHeroes - Support@TriathlonHeroes.dk
Nicolas Fredriksen, Stifter, Idé og Udvikling af TriathlonHeroes.Arbejdsområde:
Forretning & Koncept
Kontakt: nf@TriathlonHeroes.dk
Er du langdistance triatlet eller går du med planer om, at gennemføre din første halve eller fulde Ironman distance?
Så bliv Triatlet på TriathlonHeroes!
Ironman starter og slutter med TriathlonHeroes
Alle Ironman distancer starter med informationssøgning. På TriathlonHeroes kan du læse alt om konkurrencerne og få stor glæde af triatleternes egne oplevelser og erfaringer. I vores debatforum kan du søge tips og råd om træning, udstyr og den mindste detalje. TriathlonHeroes er et levende forum hvor du altid kan hente inspiration frem til dagen hvor du starter på stranden.
Alle Ironman distancer slutter på et tidspunkt. På TriathlonHeroes kan du indtaste dine Ironman tider og offentliggøre dine resultater. Du kan up-loade billeder, beskrive dine oplevelser og dermed dele ud af dine erfaringer. TriathlonHeroes gør dine præstationer synlige for din omverden og dine erfaringer nyttige for fremtidens triatleter.
Af Ironman triatleter for Ironman triatleter
TriathlonHeroes er bragt til mål af Ironman triatleter, der har savnet et dynamisk forum for erfaringsudveksling, inspiration og kompetenceudvikling blandt langdistance triatleter. Langdistance triathlon er en lille, næsten ukendt disciplin, men som er fuld af store præstationer og interessante historier - TriathlonHeroes vil gøre langdistance triathlon, præstationerne samt historierne synlige!
Erfaringsudveksling & Inspiration
Langdistance triathlon er en lang række af tidskrævende og omfattende forberedelser, der kulminerer med et herligt øjeblik der ikke varer længere end 17 timer. Vi ønsker at øge triatleternes muligheder for udveksling af erfaringer og dermed gøre forberedelserne mere målrettede og inspirerende. Som triatlet på TriathlonHeroes kan du få tips og besvare spørgsmål i vores debatforum. Du kan up-loade egne billeder, beskrive dine oplevelser og publicere anmeldelser af fx restauranter, hoteller og udstyr. Din præstation er ikke kun dit eget herlige minde, den kan også være til stor inspiration for mange i fremtiden – Bliv triatlet på TriathlonHeroes.dk
Kompetenceudvikling
Langdistance triathlon er ekstremt kompetenceudviklende. Det er en øvelse, der først og fremmest handler om at udfordre mentale kapaciteter og dernæst om at mestre tre meget forskellige sportsdiscipliner. Vejen frem til startområdet på stranden er måske det sværeste og mest udfordrende mål. Vejen frem er en langvarig proces, der stiller store krav til fysik, vilje og struktureringsevne. Processen bliver for mange triatleter en livsstil og danner et værdigrundlag som også manifesterer sig i atletens arbejdsliv og livssyn. Langdistance triatleter har ofte udviklet ekstreme kompetencer når det gælder evnen til at fastholde arbejdet mod langsigtede mål. At kunne arbejde systematisk og pragmatisk under pres er for mange atleter en naturlig og gunstig livsbetingelse.
Synlighed
TriathlonHeroes vil synliggøre idrætten og de unikke præstationer begået af hverdagens helte. Vi ønsker at gøre langdistance triathlon mere folkelig og appellerende. Vi håber at et øget kendskab til distancerne og triatleternes egne fortællinger vil inspirere flere mennesker til at udfordre deres egne grænser og dermed opdage hidtil uanede kapaciteter ved dem selv.
TriathlonHeroes formidler triatleternes historier og knytter deres mentale kompetencer sammen med deres arbejdsliv. Eftersom du googles oftere end du tror, fx i forbindelse med jobsamtaler og i mødet med nye relationer, giver TriathlonHeroes dig mulighed for at offentliggøre dit CV, beskrive din branche og indholdet i dit arbejde – Dine samlede kompetencer kan være interessante for mange!
Velkommen til TriathlonHeroes