Johnny Jensen
Nationalitet: Denmark 
Bopæl: Ølstykke, Denmark
Tri/idrætsklub: Hareskovens Triathlonklub
Johnny Jensen træner op til sin første Ironman. Distancerne er 3,8 km svømning, 180 km cykling & et marathonløb.
Jensen om Ironman triatlon
Triathlon har altid stået for mig som det var "gale" mænd/kvinder der gjorde det. Jeg var konkurrence svømmer i mine teenage år, senere i en moden alder kastede jeg mig på cykelsporten, i starten som motionist, men senere som licensrytter. For 3 år siden bestemte jeg mig for at løbe et marathon og vendte derefter tilbage til cyklingen, men da Copenhagen Challenge blev annonceret sidste år, blev jeg "udfordret" af en kollega, og den greb jeg med det samme :-). Selvom jeg mener at ha været på fysiske grænser tidligere, så var jeg klar over at for at kunne gennemføre en fuld TRI, så havde jeg behov for en struktureret træning og en sparring med andre som har prøvet det. Jeg bestemte mig derfor i Aug 2009 at melde mig i HareTRI, som er en TRI klub med triatleter på alle niveauer, super træning og trænere på både svømming,cykling og løb.Det har været en af de bedste ting jeg har gjort. Foruden gode kammerater, så passer den varierede træning og hele miljøet mig fantastisk. Selv med træningsmængder på mellem 10-15 timer pr uge (svøm ikke medregnet), så har min motivation på intet tidspunkt været dalene.
Jeg ser SÅ meget frem til Challenge, men allerede nu er jeg slet ikke i tvivl om at Triathlon er min helt rette hylde.