Nicolas Fredriksen
Teleanalytiker, TelePrisTjek.dk
Nationalitet: Norway 
Bopæl: København, Denmark
Tri/idrætsklub: SATS Triathlon
Nicolas Fredriksen, TelePrisTjek.dk, gennemførte Ironman Nice 2009 på 11:29:13. Resultatet er den 1. bedste historiske tid på distancen.
| Distance | Tider | Placering på distancen |
|---|---|---|
| Svømning 3,86 km. | 1 timer, 22 minutter og 29 sekunder | 4 |
| Cykling 180 km. | 5 timer, 32 minutter og 12 sekunder | 2 |
| Marathon 42,195 km. | 4 timer, 17 minutter og 13 sekunder | 4 |
| Tid i skiftezonerne | 0 timer, 17 minutter og 19 sekunder | 3 |
| Sluttid | 11 timer, 29 minutter og 13 sekunder | 1 |
Nicolas om Ironman Nice 2009
Ironman France, Nice 2009 var en sand fest, der blev gennemført med smerter mellem øreflipperne, den øverste panderynke og den yderste tå negl. 80 tusinde franskmænd og hvert fald 30 entusiastiske danskere og mindst fem store norske flag (da jeg bl.a er en dansk talende norsk nordmand fra Norge) skabte de festligste rammer om mit livs største smerte. Vejen frem til Nice var brolagt med bidende hård træning, så jeg oplevde ikke selve dagen som specielt hård. Festdagen, d. 28 Juni 2009, gjorde kun helvedes ondt.
Festen startede 7 dage før smerten
Vi var 13 godt sammensvejsede og håbefulde triatleter afsted og allerede 7 dage før svømmestarten mødtes vi i Nice. Vi havde på forhånd fordelt os på to centrale hoteller og fikset lejebiler, som vi benyttede til at besigtige cykelruten. En cykelrute på 1900 højdemeter i 20-34 graders varme kræver sine forberedelser, og det var derfor fedt, at have et helt ocean af tid til, at teste cykelrutens mest udfordrerende partier. I dagene op til konkurrencen fik vi også oplevet Nices fantastiske bagland, der er krydret med fantastiske landsbyer, der også kan præsentere de herligste tallerkener med madoplevelser. I det hele taget blev dagene forud for konkurrencen brugt til afslapning, loading af kulhydrater og lidt kød.
Restauranter og 700 gram oksekød
Jeg er ikke ubetinget fan af restauranterne i Nice. Der er mange af dem og man kan hurtigt gå fejl af de gode oplevelser. Det centrale Nice er en turistfælde og den klapper hurtigt. Mine bedste madoplevelser var, set under et, i Nices bagland. Dog lige bortset fra vores første aften hvor vi havde samlet os på en lidt træt restaurant i den gamle del af byen. Jeg husker desværre ikke restaurantens navn, men det er den restaurant hvor jeg bestilte en fortryllende 340 gram steak til forret og en magisk 360 gram steak til hovedret. Desserten var også også eventyrlig og i kæmpe mængder - Generelt er restaurantpriserne billige i Nice, men maden er ikke fra det store franske lækre køkken!
Vi boede på Hotel, Citea Nice Magnan
Genialt var det derfor, at vi havde indlogeret os på Hotel, Citea Nice Magnan, der kun ligger 300 meter fra havet og 800 meter fra startområdet. Ikke at hotellet har mange stjerner og er dyrt. Tværtimod. Men fordi hotellet har Studio-lejligheder med eget køkken. Kokkerering af pasta og havregrød var derfor muligt og man var derfor ikke slave af hele tiden, at skulle finde de rigtige madkilder blandt alle fælderne i Nice. Jeg kan derfor klart anbefale hotellet - 600 kr /døgn, centralt, roligt, rent og med eget køkken!
Selve konkurrencen og distancerne
Super gennemført konkurrence med professionelle officials der vidste hvordan de skulle håndtere både atleter, trafik og publikum. Hele centrum og marathon-distancen var en stor fest med DJ´s, drikkestationer og kun to toaletter i 34 grader i skyggen. Cykelruten er ekstrem med sine 1900 højdemeter og nedkørsler i hårnålesving. Der er ikke mange kræfter i benene når du lægger ud på løbet. Ikke desto mindre var svømmestarten dramatisk. Fællesstart med 2700 meget ivrige badegæster gør, at oplevelsen i vandet kan minde lidt om en kødfyldt tsunami, der vælter over vandet og oversvømmer det. Jeg fik både ben, kroppe og arme over mig og kun af og til mærkede jeg vandet. Alt i alt vil jeg betegne Ironman Nice som en herlig, men hård prøvelse. Ufordringerne vil jeg sige ligger i cykelruten, varmen under marathonet og i alle disse medmennesker i vandet.
Andre sportspræstationer
| Begivenhed | Årstal | Døgn-timer-minutter-sekunder |
| BT Halv-maraton | 2009 | 00:01:51:30 |
Gennemførte Ironman distancer
Nicolas Fredriksen har indtil nu gennemført 1 Ironman distancer.
Ironman Nice 2009.
Fremtidige Ironman distancer
Nicolas Fredriksen træner nu frem mod Challenge Copenhagen 2010.
Fredriksen om Ironman triatlon
Da livsstilen bankede på var det erkendelsen hos en overvægtig og prustende mand på 35 år, der åbnede døren. Jeg havde gennem flere år haft en stillesidende hverdag og en lidt uhelbredelig livsstil. Det var ganske enkelt på tide at gøre noget. Jeg ville skabe balance mellem arbejdsliv og kropsliv. Med 114 kilo i sækken trådte jeg i april 2007, for første gang ind i et træningscenter og spinnede løs som en slatten hankat. Fem måneder efter havde jeg smidt 22 kilo og samtidig skabt en herlig livsbalance. Træningen var blevet en naturlig del af min hverdag.
Træning med mål
Det var på en træningstur til La Santa i 2008, at jeg for første gang stiftede bekendtskab med triatleter. Det var inspirerende at møde mennesker der var lige så ambitiøse med deres træning som med deres karriere. De havde klare mål for både arbejdslivet og det jeg kalder kropslivet. Efter hjemkomsten brugte jeg nogle måneder på, at teste kroppen ift. hvor meget træning jeg kunne tåle og d. 28-12-2008 tilmeldte jeg mig Ironman Nice 2009. At jeg satte et konkret mål for min træning gjorde, at jeg langsomt men sikkert opdagede nye kapaciteter ved mig selv. Træningen mod en Ironman kræver at man hele tiden flytter sine physiologiske grænser og det er herligt når man mentalt set også flytter med.
Træningsfælleskaber & venskaber
Ironman Nice var et mål jeg delte med 13 andre førstegangsfødende Ironmen. Vi trænede sammen, delte erfaringer og pyntede hele processen med sociale stunder. Vores venskab og fællesskab har idag stor betydning for hvordan jeg ser tilbage og genoplever "rejsen" til Nice. Håber derfor også at TriathlonHeroes kan bidrage til, at knytte folk sammen i nye træningsfælleskaber.
Nicolas Fredriksen om TelePrisTjek.dk
TelePrisTjek.dk er en prissammenligningsside for mobiltelefoni. Her kan du hurtigt og enkelt beregne hvilket mobilabonnement, der er billigst for dig!
Den bedste samlede pris på mobil og abonnement
TelePrisTjek har samlet et stort katalog over de mest populære mobiltelefoner. Kataloget opdateres hver dag 15 og indeholder prisinformationer fra mobilselskabernes egne web-shops - Hvis du vælger din næste mobil fra TelePrisTjek.dks mobil katalog, kan du beregne den bedste samlede pris på både telefon og abonnement!
Bredbånd og internet
Som postbudet kommer med posten, kommer internettet med bredbånd. Bredbånd er en skov af begreber og der er mange forhold der afgør med hvilken hastighed bredbåndet kommer til din adresse - TelePrisTjek tjekker op på internettet og giver dig fuld oversigt!
Beregningerne på TelePrisTjek.dk viser
Over 94% af danskerne har unødvendigt høje mobilregninger og mere end 50% af danskerne kan spare over halvdelen af mobilregningen – I gennemsnit kan danskerne spare over 185 kr om måneden ved at skifte til det billigste alternativ!
CV for Nicolas Fredriksen
| TelePrisTjek.dk | Teleanalytiker | 2006-nu |
| TriathlonHeroes | Stifter | 2010-nu |
| Selvstændig | IT & Telecom | 2000-2006 |
| Kgl. Norsk Ambassade | Stipendiat - Eksportrådet | 2000-2000 |
| ANSA | Formand København | 1998-1999 |
| Handelshøjskolen i København | HA | 1996-1999 |